Motorik og sprogstimulering med flotte og sjove motiver
Trivsel og bevægelse – Inddrag alle børnene i daginstitutionen med sjove lege og motorikbaner
Hos EXAKT går vi meget op i børn og deres trivsel, og vi ved alle, at bevægelse er både godt og sundt for krop og sind. Når vi bevæger os, giver det en god følelse i kroppen og vi får dermed mere overskud til at være til stede i hverdagen, hvor der ofte er mange indtryk som både voksne og børn skal forholde sig til. Gennem leg kan du i dit pædagogiske arbejde med børn, skabe glæde i jeres dagtilbud.
Vi, EXAKT, har udviklet en række værktøjer, som kan indgå i det daglige arbejde med børn i daginstitutionerne, som bidrager til jeres arbejde med de seks læreplanstemaer. Se eksempelvis vores aktivitetshjul med mange sjove bevægelser for kroppen. Her kan børnene skiftevis dreje på hjulet, og det pilen lander på, er den aktivitet alle på stuen skal lave. De sjove bevægelser er med til at fremme læring om egen krop, og giver barnet mulighed for at styrke brugen af kroppen.
Børn og bevægelse er lig med god trivsel. Se vores udvalg indenfor aktiviteter med kroppen og styrk børnenes motorik ved hjælp af en motorikbane – der kan lære børnene at gå balancegang og udfordre deres kroppe. Børn lærer nemlig bedst, når de har det sjovt, og når der placeres elementer forskellige steder på gulvet, vil børnene automatisk se deres snit til at hoppe som en kænguru på hver af de små elementer som samtidig giver læring fra sig og som er med til gøre hverdagen legende let at komme igennem. Det kan også være, at der pludselig i dagtilbuddet er opstået en fin linedanser, der prøver kræfter af på balancelinen. Rollelegene kan være mange og forskellige.
Den nemmeste måde at skabe motorik og bevægelser i dagtilbuddet, er ved at gøre brug af pladsen på gulvet. Brug vores visuelle designs som eksempelvis vores aktivitetshjul med dyreyoga til at aktivere børnene på en sjov og legende måde. De fleste børn er nysgerrige på dyr, så hvilket barn synes ikke det er sjovt at brøle som en løve samtidig mens fingrene er i bevægelse som løvens klør, eller skyde ryg som en kat? Børn finder på rollelege, hvor de pludselig er farlige og hurtige eller pludselig det lille søde dyr. Ligesom ved vores design med sjove bevægelser kan dyreyoga også fås som aktivitetshjul, der kan bestemme, hvilket dyr, som børnene skal efterligne. Og det er lige præcis sådanne lege, der gør det sjovt for børn og voksne at arbejde med krop og bevægelse.
Børn og bevægelse i dagtilbud – Aktiver børnene ude i den friske luft
Kom ud i naturen. Er det koldt og blæsende, er det nemmest bare at blive inde i varmen og lege. Men hvorfor ikke gøre det attraktivt for børnene at være ude i naturen? Idéer til krop og bevægelse kan være at gøre brug af vores populære vægplader. Alle EXAKTs vægplader kan både hænge inde i jeres daginstitution og ude i al slags vejr på legepladsen. Vægplader med bevægelser for børn findes til forskellige aldre lige fra 1 til 5 år og kan hænge på vægge, hegn, skure og legehuse.
Der hviler et pædagogisk ansvar i det at holde øje med, at alle børn i daginstitutionen har de kropslige færdigheder, så derfor kan der med fordel laves gentagende emnedage i dagtilbuddet, som handler om krop og bevægelse. På denne måde kan der være mere fokus på de motoriske færdigheder. Leg og bevægelse vil være nemt at få implementeret i børnehaven, hvis børnene aktivt selv kan gå hen til en tavle sammen med en ven og finde en aktivitet de vil lave sammen.
I kan med fordel lave jeres egen motorikbane, hvor I får bragt bevægelse for børn ind i jeres daginstitution. Hos EXAKT kan I få skræddersyet jeres egen løsning præcis som I ønsker det, men I kan også vælge vores færdige visuelle løsninger, som ligger under vores tema ’Krop og bevægelse’. Her finder I meget aktivitet for børn, som gør, at de er selvhjulpne i forhold til at de kan få bevæget deres kroppe. Hvis I ønsker en skræddersyet bane til at styrke jeres arbejde med krop og bevægelse, kan I tage kontakt til os på telefon 98 19 35 33 eller mail exakt@exakt.dk.