Gør Verdensmålene visuelle for alle
Verdensmålene er kommet i fokus hos os alle, og ikke mindst når vi er på arbejde. Vi har udarbejdet en lang række værktøjer, der skal hjælpe dig med at visualisere de 17 verdensmål, så du kan arbejde med dem i hverdagen. Det store udvalg af forskellige designs, kombineret med de forskellige typer af produkter, giver dig større fleksibilitet, i forhold til at finde det helt rigtige udtryk til jeres indretning. Her på siden kan du blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe jer med at sprede budskabet og synliggøre målene, samt finde forslag til, hvordan I kan gøre emnet mere håndgribeligt for både børn og voksne. Gå på jagt i vores motiver og find frem til det design, der kan hjælpe jer med at sætte fokus på de 17 Verdensmål.
Hos EXAKT er vi eksperter i synliggørelse af profil og visualisering af budskaber, og har kompetencerne til at hjælpe jer med at få implementeret Verdensmålene i indretningen. I vores sortiment finder du en række standardprodukter, til synliggørelse af Verdensmålene, men vi skræddersyer også løsninger, så både materiale og design opfylder jeres æstetiske og funktionelle krav. Som arbejdsplads eller uddannelsesinstitution er det vigtigt I er bekendte med Verdensmålene og kan tænke dem ind i jeres dagligdag. Selvom målene kan lyde uhåndgribelige, er det vigtigt at vi alle, uanset størrelse, begynder at fokusere på bæredygtig udvikling. Vi vil gerne hjælpe jer med visuelt at huske hinanden på de gode målsætninger, og derfor kan disse produkter være med til visuelt at vise, at I også hos jer arbejder med de 17 Verdensmål, og at I aktivt bidrager til en sund og bæredygtig udvikling.
At implementere Verdensmålene og gøre dem til en del af hverdagen, giver et stærkt signalværdi til omverdenen. Vi hjælper jer med at finde frem til det rette udtryk, så I kan kommunikere til medarbejdere og andre, at I har en klar holdning til det at være en bæredygtig og samtidig socialt ansvarlig virksomhed. De 17 Verdensmål behøver dog ikke udelukkende være en kommunikativ strategi udadtil. Ved at have en visualisering af målene internt, hjælper du dine medarbejdere til at blive bekendte med målene og gøre emnet til en naturlig del af snakken på kontoret. I kan også bruge de 17 Verdensmål som konkrete retningslinjer til udvikling af en fremtidig og mere bæredygtig virksomhedsstrategi. Det handler om at tænke innovativt og fokusere på de mål der er relevante for jer. Men også hos uddannelsesinstitutionerne kan Verdensmålene være relevante. Inkluder de 17 Verdensmål som en del af indretningen og i undervisningen, og sæt fokus på hvordan alle FN’s medlemslande har forpligtet sig til at tage del i, at vi på verdensplan skal have en mere bæredygtig udvikling for mennesker, dyr og naturen. Jo flere der kender til Verdensmålene, desto større chance er der for at vi i fællesskab får ført dem ud i livet.
Hos EXAKT laver vi de 17 verdensmål på folieprint, whiteboards, designrammer, lyddæmpende tavler og skilteplader. Vælg selv den størrelse og materiale som passer til jeres indretning, og brug vores løsninger til at minde medarbejdere eller studerende om de 17 mål på daglig basis. Vores team af konsulenter og grafikere arbejder dagligt sammen med danske virksomheder og offentlige kunder om synliggørelsen af de 17 Verdensmål. Igennem dette arbejde har vi opbygget en know-how, som sikrer vores kunder flotte og funktionelle løsninger af højeste kvalitet. Vi leverer totalløsninger, som indebærer rådgivning, design og montering af løsninger. Hvis du har en idé til en visualisering af Verdensmålene, som passer ind i jeres indretning og behov, hjælper vores grafiske afdeling med udvikling af alverdens designs – selvfølgelig indenfor de gældende retningslinjer.
Verdensmålene er 17 konkrete og ambitiøse mål, der skal bidrage til positiv og bæredygtig udvikling på vores klode. I 2030 skal alle have ret til et værdigt liv, som er dannet ud fra de rette forudsætninger. Alle FN’s 193 medlemslande forpligter sig til at arbejde på at indfri de 17 mål, der samlet indeholder 169 delmål. Målene er universelle og har relevans for alle verdens nationer, uanset størrelse og om de er rige eller fattige. I dag besidder vi den fornødne viden, der gør, at målene ikke er så uoverskuelige. Hvis vi benytter den teknologi og de ressourcer vi har til rådighed i dag, er der en mulighed for at vi kan løse de største udfordringer og problemer i verden, så vi kan give Jorden videre til de kommende generationer i ordentlig stand. Disse problemer er blandt andet sult, fattigdom, manglende ligestilling og klimaforandringer. Hvis du ønsker at blive klogere på de enkelte verdensmål, kan du på verdensmaalene læse mere om målene, og få indblik i de forskellige delmål der er en del af tiltaget. Det er vigtigt vi alle bliver bekendte med de 17 mål og kan tænke dem ind i vores hverdag.
Så arbejder I med de 17 verdensmål? Eller har du en idé til, hvordan I gerne vil visualisere til omverdenen, at I arbejder med de 17 verdensmål? Tag kontakt til EXAKT på telefon 98 19 35 33 eller exakt@exakt.dk – her vil vores dygtige team af grafikere sidde klar til at realisere dine idéer.
Savner I også at verdensmålene bliver kommunikeret ned i børnehøjde? Så læs med og bliv inspireret her. Verdensmålene har til formål at sikre en sund og bæredygtig udvikling på globalt plan. For at vi kan indfri disse mål, skal vi, ung som gammel, hjælpe hinanden med at blive bekendte med de 17 mål, og vi skal vænne os til at tænke dem ind i vores hverdag – for vi kan alle bidrage. Men for elever i grundskolen kan de 17 Verdensmål virke både komplekse og uhåndgribelige – for hvordan kan man som barn i Danmark gøre en forskel for så stor en sag? Vi kommer her med to bud på, hvordan målene kan komme ned i børnehøjde og blive mere relevante.
I stedet for at forklare eleverne om emnet i det store billede, kan man med fordel forsøge at gøre det mere nærværende. Få eleverne til at gennemgå de enkelte mål og lad dem finde ligheder mellem målene og deres egen hverdag. Ved at lade børnene selv udfylde de forskellige mål, bliver det mere nært og relevant for den enkelte.
Men en ting er at benytte ovenstående eksempler til at gøre eleverne mere bevidste om deres egen indsats, en anden ting er at fastholde denne forståelse og minde dem om, hvordan de er med til at gøre en forskel. Ved at synliggøre målene på skolen hjælper I til at målene forbliver relevante og tydelige for børnene. Det handler om at klæde børnene bedst muligt på, på den måde kan de være med til at inspirere både venner og familie.