
Et sprogpædagogisk og logopædisk univers
I samarbejde med Hit med Lyden tilbyder vi en række løsninger, der kombinerer leg, læring og bevægelse i de fysiske omgivelser.
Her finder I blandt andet Hit med Lyden tæpper og tæppefliser, som gør bogstaver, lyde og læring til en aktiv del af hverdagen. Løsningerne kan bruges i både undervisning og leg og giver børn mulighed for at arbejde med sproget gennem bevægelse og visuelle holdepunkter.
Hit med Lyden er et sprogpædagogisk og logopædisk univers, som giver børn mulighed for at tilegne sig viden om det danske sprogs bogstaver og deres sproglyde.
Her inviteres børn og voksne ind i en legende og eksperimenterende verden, hvor forskellige lege og aktiviteter stimulerer børns lydlige udvikling og deres nysgerrighed på alt det spændende med bogstaver og lyde.
Hit med Lyden har med årene udviklet sig til også at være et godt materiale til at arbejde med børns sproglige udvikling som fx ordforråd, sætningskonstruktion, personlige stedord etc.
Til Hit med Lyden knytter der sig et sødt dyr til hvert bogstav, og Palle Pingvin er her frontfiguren, som også kendes under navnet Palle Post, da han ofte skriver små postkort til børnene om nye sproglege.