Nyhed med fokus på inklusion, trivsel og diversitet.
En oversigt over mange forskellige børn, der ser ud på alle mulige måder. Her kan børnene afspejle sig selv og hinanden. Designet favner forskelligheder og styrker selvtilliden for det enkelte barn. Det er en ideel samtalestarter, hvor man kan snakke om, at alle er forskellige, men lige meget værd uanset, hvordan man ser ud. Designet er tiltænkt daginstitutioner og indskoling.
Udsmyk skolens gange med dette flotte design med “Forskellige sammen”, der skal være med til at understøtte elevernes forståelse for mangfoldighed for køn, krop og seksualitet, og det at turde være sig selv. Det skal være let for eleverne at afspejle sig i en af børnene i designet og samtidig forstå, at selvom vi alle er forskellige, så er vi alligevel ens. Designet skal dermed være med til at favne forskelligheder og styrke selvtilliden for den enkelte elev.
Som der står i de Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, så er det obligatorisk at undervise i mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet, og her kan vores nye produktlinje med Diversitet være med til at sætte fokus på netop disse emner. Se alle Diversitets produkter her.
Den nye produktlinje er udviklet i samarbejde med organisationen bag Copenhagen Pride.
‘Forskellige sammen’ måler 120×200 cm.
Grafikken er printet med UV-print på en 3 mm tyk vægplade, hvilket gør den robust og fleksibel.
Det er muligt at montere vægpladen såvel inde- som udendørs.
Montering
Vægpladen har afrundede hjørner og leveres med forborede huller, der sikrer en nem montering.
Har du ikke mod på selv at montere vægpladen, så er vi gerne behjælpelig med dette. Vælg “Ja tak, jeg vil gerne modtage et tilbud på montering” når du kommer til kassen, så vil du blive kontaktet af en medarbejder.
Kontakt EXAKT
Vores konsulenter og grafikere er altid klar til at hjælpe dig med at finde en løsning, som matcher dit behov og prisramme. Hvis du er interesseret i designet på andre produktmedier, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 98 19 35 33 eller send en mail til exakt@exakt.dk.