Skab en tydelig profil, der styrker både fællesskab og førstehåndsindtrykket
Hvordan ser jeres skole ud udefra – og hvad fortæller det om jeres indre liv, værdier og faglige retning?
En tydelig visuel profil er langt mere end et pænt logo. Den er et aktivt redskab til at formidle skolens identitet, skabe tilhørsforhold og give elever, forældre og personale en klar fornemmelse af, hvad skolen står for. Når det visuelle udtryk ved indgangspartier, facader og fællesarealer er gennemført og gennemtænkt, styrker det følelsen af kvalitet, tryghed og retning. Både for dem, der kommer til dagligt, og dem, der besøger skolen for første gang.
Ved at visualisere vigtige værdier, budskaber, regelsæt, åbningstider, vejvisninger mv. er I med til at skabe en imødekommende atmosfære, der bidrager til tryghed hos eleverne. Anvend skolens profil og farver som et visuelt element, der styrker helhedsoplevelsen og understøtter et godt og sammenhængende miljø, der giver skolen et velorganiseret og kvalitetsstærkt udtryk. Samtidig gør en klar visuel identitet det lettere for nye elever og forældre at forstå skolens kultur og styrker elevernes følelse af at høre til.
Hos EXAKT hjælper vi skoler med at udvikle og forfine deres visuelle identitet. Det kan være opdatering af et eksisterende logo, design af nye elementer eller skiltning, der afspejler skolens værdier. Vores rådgivere og grafiske designere omsætter jeres input og hverdag til konkrete løsninger, der fungerer i praksis og som skaber sammenhæng mellem det visuelle og det pædagogiske.