0
Krop.Ro bog

Krop.Ro samler 25 øvelser med fokus på skoledagens overgange

Klokken har ringet ind. Frikvarteret er slut. Nogle elever finder hurtigt deres plads og retter opmærksomheden mod dagens opgave. Andre er stadig optagede af legen, konflikten i skolegården eller de mange indtryk fra det, der skete lige før.

Det er en del af hverdagens overgange på landets skoler. Og det var netop de overgange, der satte en idé i gang hos en PPR-afdeling på Fyn. Her opstod ønsket om at samle en række enkle øvelser, som kunne hjælpe elever med at finde ro i kroppen, når de skulle skifte fra én aktivitet til en anden.

Ud fra det behov blev relevante øvelser udvalgt i samarbejde med PPR og en fysioterapeut, og på baggrund af dem har EXAKT efterfølgende skabt konceptet Krop.Ro med visualiseringer, beskrivelser og materialer.

En central del af Krop.Ro er at gøre øvelserne så enkle at gå til som muligt. Derfor er hver øvelse visualiseret og beskrevet med korte, konkrete vejledninger, så lærere og pædagoger hurtigt kan se, hvad de skal gøre. Øvelserne er samlet på en visuel tavle til det hurtige overblik og i en bog, hvor man kan gå mere i dybden.

Fra behov i praksis til 25 konkrete øvelser

Målet var ikke at opfinde nye metoder. Der findes allerede mange øvelser, som arbejder med ro, kropsbevidsthed og regulering. Opgaven blev derimod at finde de øvelser, der fungerede bedst i en almindelig skolehverdag, og som var lette at anvende.

De udvalgte øvelser blev afprøvet i praksis på skolerne og undervejs blev de justeret og sorteret, indtil man stod tilbage med 25 øvelser til forskellige klassetrin og situationer.

Det afgørende var, at øvelserne skulle være nemme at forstå og sætte i gang. De skulle kunne anvendes fra børnehaveklasse til udskoling, kræve få forklaringer og kunne bruges af lærere og pædagoger uden særlige forudsætninger.

Krop.Ro tavle

Når én aktivitet slutter, og en anden begynder

En skoledag består af mange skift. Fra frikvarter til undervisning, fra ét fag til et andet og fra aktiviteter med høj energi til opgaver, der kræver en anden form for opmærksomhed.

Netop skiftet mellem to aktiviteter kan kræve omstilling. Det er netop de situationer, Krop.Ro tager udgangspunkt i. Øvelserne arbejder blandt andet med tryk, tyngde og kropslig bevidsthed og har fokus på kropslig selvregulering og samregulering.

Det giver lærere og pædagoger forskellige muligheder for at støtte eleverne i skoledagens overgange. De 25 øvelser kan anvendes på forskellige måder afhængigt af situationen og elevens behov.

Nogle øvelser egner sig til fælles brug med hele klassen, andre kan bruges i mindre grupper, mens flere kan gennemføres sammen med en voksen eller af barnet selv. På den måde kan øvelserne både indgå som en del af klassens fælles rutiner og bruges, når et enkelt barn har brug for noget andet.

Målet er ikke at skabe stilhed for stilhedens skyld. Målet er at give børn bedre forudsætninger for at komme fra én aktivitet til den næste og deltage i det, der skal ske nu.

Tavle, bog og digitale genveje

De 25 øvelser er samlet i Krop.Ro, der består af en visuel tavle og en bog med hver sin funktion.

Tavlen giver et hurtigt visuelt overblik over øvelserne, gør dem synlige i klasselokalet og bidrager til et fælles visuelt sprog omkring dem. I bogen har hver øvelse sit eget opslag med en fast og overskuelig struktur: Sådan gør du, Barnets udbytte og Husk dette. Her får lærere og pædagoger hurtigt overblik over øvelsens udførelse, formål og opmærksomhedspunkter.

I bogen finder man til hver øvelse desuden en QR-kode. Her kan læreren eller pædagogen hente øvelsen frem på mobilen. Det kan eksempelvis være relevant, hvis der opstår behov for at arbejde 1:1 med en elev uden for klasselokalet. På den måde kan vejledningen følge med derhen, hvor behovet opstår.

Via QR-koderne er der også adgang til supplerende vejledning og ekstra opmærksomhedspunkter, blandt andet om anvendelse og tilpasning af øvelser sammen med børn med eksempelvis ADHD eller autisme.
En overgang behøver ikke se ens ud for alle børn. Nogle går hurtigt videre til det næste. Andre har brug for lidt hjælp til at slippe det, de kommer fra, og rette opmærksomheden mod det, der skal ske nu. Det er i de små skift gennem skoledagen, Krop.Ro er tænkt ind.
Krop.Ro tavle
Er du blevet nysgerrig på Krop.Ro-konceptet?
Book en kort sparring med en af vores rådgivere, og få inspiration til, hvordan Krop.Ro kan tænkes ind i jeres arbejde med skoledagens mange overgange.

Krop.Ro kort fortalt

Krop.Ro er et praksisnært koncept med 25 kropslige øvelser, der har fokus på skoledagens mange overgange. Øvelserne kan bruges med hele klassen, i mindre grupper, sammen med en voksen eller af barnet selv. De er samlet på en visuel tavle og i en bog med korte, konkrete vejledninger, der gør det nemt for lærere og pædagoger at tage øvelserne i brug i hverdagen.
Har du brug for hjælp?
Vi gør det visuelt og sørger for, at dine tanker bliver til virkelighed
Bliv kontaktet
Gå ikke glip af noget
Hold dig opdateret på de nyeste produkter, modtag tips og tricks, og få de gode tilbud før alle andre.
envelopearrow-right